www.jobstafetten.dk
Kontaktoplysninger til denne jobsøger kræver aktivt abonnement til Jobstafet.dk
Klik her for login eller oprettelse af abonnement
 Elev til førende avlsbesætning med Landrace og Duroc - sommer 2018 01-06-2018 

Anonym, kontakt regionskontor
Jobstafet Vojens
Billundvej 3

6500 Vojens
Danmark

Telefon: 87408760
Email: jobstafet@seges.dk


Tilbyder job som: Elev - praktik før 1. hovedforløb, Elev - praktik efter 1. hovedforløb, EUX elev

Arbejdsområde: Svine produktion: Søer

Stillingsbeskrivelse:

Vil du lære noget om verdens bedste avlsdyr?

Vores nuværende elev stopper til sommer 2018, og vi søger derfor en ny elev, som har lyst til at lære, hvordan der arbejdes i en avls- og opformeringsbesætning.

Arbejdsbeskrivelse:
• Du indgår i en medarbejderstab på 9 ansatte i soholdet.
• Efter kyndig vejledning får du mulighed for at afprøve din kunnen, og vil efter et stykke tid skulle indgå som den ene ud af 2 medarbejdere i weekender
• Du vil komme igennem alle staldens afdelinger fra farestald til afprøvning af avlsgrise.
• Størstedelen af elevperioden tilbringer du i farestalden, hvor du bliver oplært i alt fra kastration og vask til registrering af nyfødte og øremærkeisætning.

Vores forventninger til dig:
• at du viser interesse for det, du skal lære, og har interesse i at dygtiggøre dig inden for de forskellige arbejdsopgaver
• at du er ansvarsbevidst og nøjagtig
• at du er ærlig og har en positiv indgangsvinkel
• at du ikke har problemer med tal og bogstaver
• at du ikke har bopæl på en svineejendom eller er samboende med andre, som passer grise.

Vi tilbyder:
• en spændende elevstilling, hvor du får lov til at vise, hvad du kan
• en arbejdsplads med favorable arbejdsforhold, og hvor medarbejdertilfredshed prioriteres
• vejledning og opbakning fra nærmeste leder og produktionsleder
• et team af dygtige avlsinteresserede kolleger, som værdsætter humor i hverdagen
• en virksomhed i udvikling
• et nybygget indgangsparti til stalden, med stort frokostrum på 1. sal og udsigt over den smukke natur på Broagerland.

Ansøgninger med CV modtages kun på skrift (se vores mailadresse under kontaktoplysninger).

Evt. spørgsmål rettes til Maria Nittegaard Petersen: Tlf. 2441xxxx (se hele nummeret under kontaktoplysninger).

Arbejdstid: 37 timer pr. uge, heri inkluderet weekendarbejde hver 4. uge.
ID-Nr: 137927 Jobstart: 01-06-2018
Sommer 2018
Opslået: 06-02-2018 Jobslut: Elevperiode på min. 12 måneder.
Kørekort:   Kost: Ingen
Sprogkundskaber: Dansk

Logi: Ingen
Vi kan være behjælpelige med at finde bolig.
Virksomheden
Produktionsomfang: Planteavl:  290 ha Salgsafgrøder
Svine produktion: Søer 950 stk.

Beskrivelse:
Maaling Avl og Opformering er en slægtsgård ejet af Claus og Maria Nittegaard Petersen, en familie med to piger på hhv. 4 og 6 år.

Maaling Avl og Opformering er en af de kun 23 danske besætninger med kontrakt med SEGES Svineproduktion på svineavl. Vi har opnået at være den bedste Landrace-avlsbesætning i DanAvl i de seneste 4 år. Besætningen inkluderer 950 søer, heraf 160 til avl med Landrace. Vi er under opstart med tilsvarende avl med Duroc. Resten af søerne bruges til opformeringsproduktion af YL-polte. Fra virksomheden sælges 7 kg so- og galtgrise, YL- og LL-polte samt LL-orner. Der drives desuden 290 Ha. Den totale arbejdsstyrke består af 11 danskere, 1 hollænder og 1 rumæner.
Se mere om os på vores hjemmeside eller Facebook.