www.jobstafetten.dk
Kontaktoplysninger til denne jobsøger kræver aktivt abonnement til Jobstafet.dk
Klik her for login eller oprettelse af abonnement
 Overtag velkørende minkfarm over 5 år med sælgerfinansiering 04-07-2017 

Anonym, kontakt regionskontor
Jobstafet Viborg
Asmildklostervej 9

8800 Viborg
Danmark

Telefon: 87408751
Email: lmje@seges.dk

www.landboungdom.dk

Tilbyder job som: Faglært, Fodermester - afd. leder, Mulighed for generationsskifte

Arbejdsområde: Anden produktion: Pelsdyr

Stillingsbeskrivelse:

Har du drømmen om at blive selvstændig minkfarmer?

Vil du udfordre dig selv på en farm med 5.500 tæver med mulighed for udvidelse?

Kan du se mulighederne i at starte som selvstændig via et glidende generationsskifte, hvor du hurtigt ejer 10 %? Og overtager resten over f.eks. 5 år?

Guldholt- Agro søger fremtidens minkavler, der har lyst til at bruge de kommende år til at lære endnu mere i samspil med Stig, der har over 30 års erfaring. Selvom Stig stadig er en ung mand sidst i 40’erne, så er han interesseret i at indgå i et samarbejde med Danmarks største minktalent. I skal i fællesskab lede bedriften og udvikle resultaterne yderligere.

Vores fremtidige samarbejdspartner skal være omgængelig, fordi det at eje i fælleskab kræver, at man kan gå på kompromis. Du skal også have evnerne til at blive knalddygtig til at passe mink – Vi forventer ikke, at du er 100 % selvkørende fra start, fordi vi er som der backup. Og du skal selvfølgelig nok få plads og ansvar til at få dine ideer igennem. Grundlæggende glæder vi os til at få en medejer, der kan give os nye input og tage ansvar, så vi kan træde i baggrunden.
Vi forstiller os, at du går lidt ydmyg til opgaven. Starter som ”almindelig” medhjælper, og får bygget tilliden op henover det første år. Så derefter starter med at købe aktier.
Vi stiller gerne delvis sælgerfinansiering til rådighed.

For at komme i betragtning skal du have min. 5 års erfaring med minkproduktion, eller have lignende kendskab til minkbranchen. Vi forestiller os at du er et sted i livet, hvor du er forholdsvist afklaret med din fremtid, så du kan indgå 100 % i samarbejdet.
Har grisene ikke interesse, så kan minkfarmen nemt skilles fra.

Guldholt- Agro ligger i Bording lige ved motorvejen. Virksomheden er ejet af Esben og Freddy, der passer 1.600 søer med 30 kg. grise og Stig der passer minkene.
Vi har over 30 års erfaring, og selvom vi egentlig stadig er unge af alder, så tror vi på, at vi allerede nu skal til at tage næste ”generation” med i virksomheden. Derfor søger vi dig, der vil lære mere, samtidig med at du kan blive selvstændig sammen med os gennem en årrække.

Vores virksomhedsværdier bygger på tillid, ansvar og lysten til at gøre en forskel og gøre tingene ordentligt. Vi tør godt blande os mellem de bedste produktionsmæssigt i Danmark, fordi vi er målrettede, har styr på organisationen og i øvrigt går til opgaverne med et smil og åbent sind!

Hvis du vil høre mere om samarbejdet, så kontakt Stig på 30943882 eller send en mail til jhv@sagro.dk Mærk henvendelsen ”Guldholt -Agro”.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at alle henvendelser behandles fortroligt.

Arbejdstid:
ID-Nr: 143489 Jobstart: 04-07-2017
Efter aftale
Opslået: 04-07-2017 Jobslut:
Kørekort:   Kost: Delvis
Sprogkundskaber: Dansk

Logi: Ingen
Virksomheden
Produktionsomfang: Svine produktion: Søer 1600 stk.
Anden produktion: Pelsdyr 5500 stk.

Beskrivelse: