www.jobstafetten.dk
Kontaktoplysninger til denne jobsøger kræver aktivt abonnement til Jobstafet.dk
Klik her for login eller oprettelse af abonnement
 Er du holdspilleren til spændende farestald? 11-06-2018 

Anonym, kontakt regionskontor
Jobstafet Aalborg og Vendsyssel
Halkærvej 3

9240 Nibe
Danmark

Telefon: 98351800
Email: hh@njylls.dk


Tilbyder job som: Faglært, Fodermester - afd. leder, Driftsleder

Arbejdsområde: Svine produktion: Søer

Stillingsbeskrivelse:

Vi mangler en ny farestaldspasser i vores team. Stillingen er hovedsageligt med de helt nyfarende grise og 14 dage frem, så derfor forventes erfaring herfor.

Den samlede Produktion består i dag af ca. 2.650 løsgående søer, der produceres ca. 78.000 smågrise hvoraf de 60.000 bliver solgt som 30kg. Og ca. 18.000 som slagtesvin. I selve svineproduktionen er der 18 ansatte.

Vi søger en engageret og selvstændig medarbejder, der kan tage godt hånd om de nyfødte grise i farestalden, i forholdsvis nyt staldanlæg med løsgående søer.
Der er ca 115 faringer om ugen, hvor du skal kunne holde overblikket i pasningen af både søer og pattegrise.
Det er vigtigt at du er god til at samarbejde, da jobbet kræver at I kan stå sammen som team og hjælpe hinanden igennem dagen og samtidig selv kan tage de rigtige beslutninger.
Der bliver serveret formiddags- og middagsmad hver dag på soejendommen og der holdes møder hver onsdag med alle medarbejdere for at planlægge og vende eventuelle udfordringer på de enkelte ejendomme.
Der bliver holdt flere årlige medarbejderarrangementer, hvor der altid er stort fremmøde, hvilket giver et rigtig godt sammenhold alle folk imellem.

Om dig
• Du har erfaring med farestald.
• Du er struktureret i din arbejdsgang.
• Du er stabil og møder hver dag til tiden.
• Du har højt humør.

Vi tilbyder
• En af Danmarks mest spændende farestaldstillinger.
• Spændende og nyt staldsystem, der giver mulighed for stor udvikling.
• Gode kollegaer.
• Hjemmeavl af sopolte og hjemmeblanding af foder.

Arbejdstid: Hver 3. weekend, fri torsdag og fredag hver 3. uge
ID-Nr: 144869 Jobstart: 11-06-2018
Vi venter gerne på den rette
Opslået: 29-05-2018 Jobslut:
Kørekort: Personbil Kost: Fuld
Sprogkundskaber: Engelsk, Dansk

Logi: Ingen
Virksomheden
Produktionsomfang: Svine produktion: Søer 2650 stk., Slagtesvin 22000 stk. prod./år

Beskrivelse:
Brobak er et moderne landbrug med en produktion bestående af 2650 søer med salg af 30kg's grise og delvis opfedning. Produktionsanlægget er fra år 2010 og er indrettet til total løsdrift hos søerne. Hele soproduktionen foregår på en ejendom. Derudover er der yderligere 5 ejendomme hvorpå der er smågrise- og slagtesvineproduktion. Der drives 310 ha. Planteavl med normale salgsafgrøder. Derudover et ny startet biogasanlæg.
På ejendommen er der ansat 20 personer hvoraf de 17 beskæftiges i svineproduktionen. De 12 ansatte er danske, 2 rumænske og 3 polakker.