Jobstafetten
home/information/vejledning for j... 
 
        
 


   

Vejledning til jobsøgerer

For at blive registreret bruger på Jobstafetten, skal der udfyldes nogle sider med information om dig som person, dine kvalifikationer, interesser og ønsker til dit fremtidige job.

Side 1: Vilkår for brug at systemet

Du skal godkende disse vilkår, for at kunne oprette dig som bruger på Jobstafetten. Du opfordres til at læse betingelserne igennem inden du går videre til registreringen.

Side 2: Kontaktinformation.

På denne side skal der indtastes informationer om, hvordan du kan kontaktes elektronisk og hvilket brugernavn du ønsker på Jobstafetten. Systemet tjekker automatisk om det ønskede bruger-navn er ledigt.
Anvend evt. telefonnummer som brugernavn, da det altid er unikt.

Side 3: Adresseinformation

Du skal nu oplyse din bopælsadresse. Er du ikke sikker på at din nuværende adresse vil være gældende hele din aktive søgeperiode på Jobstafetten, så angiv evt. dine forældres, eller anden stabil kontakt-adresse.

Side 4: Personlige data.

Fødselsdato og køn skal nu indtastes, samt informationer om dine sproglige færdigheder. Afkryds IKKE et sprog du ikke mestre på et rimeligt niveau.

Side 5: Uddannelse

I dette felt skal du give en uddybende forklaring af din uddannelse(-r) og kurser du har deltaget i. Skriv i korte vendinger, så det er let at overskue. HUSK: skriv det hele på, da alt kan have relevans og siger en masse om dig som person.

Side 6: Personbeskrivelse

Denne side, er for dig, den vigtigste at få udfyldt grundigt, da informationer om dine interesser, hobbyer og arbejdserfaring er det, der siger mest om dig som person. Det er disse rubrikker, der gør dig interessant som person og får de bedste arbejdspladser til at fatte interesse – og dermed kontakte dig med et jobtilbud.


Side 7: Godkendelse af alle indtastninger

På denne side skal du godkende de oplysninger du har givet til systemet. Vær sikker på at de data du har indtastet er rigtige, stavet og formuleret korrekt.

Side 8: Bekræftelse

Du er nu registreret som bruger på Jobstafetten – dog skal der stadig oprettes en annonce før du har fuld adgang.

Oprettelse af annonce på Jobstafetten

Side 1: Synlighed

På denne side skal du vælge hvordan og hvornår din annonce skal vise på Jobstafetten.

I første afsnit vælger du din annonces synlighed på Jobstafetten. Må arbejdsgiverne se alt, ingen ting eller kun din annonce uden navn m.v.

De næste felter angiver din job-start dato. Du skal angive en fast dato, men i feltet nedenunder, kan du give en uddybende kommentar af dine ønsker til job-start.

I feltet ”Visningsperiode” skal du angive hvornår Jobstafetten skal vise din annonce. OBS!! Annoncen kan ikke vises længere end 1 måned efter den angivne job-start dato.

Side 2: Ønsker til jobtype

Du skal nu vælge, hvilken jobtype (jobtitel) du ønsker og i hvilke produktionsgrene du ønsker at søge. Der kan vælges flere produktionsgrene, hvis dette er ønskeligt.

Side 3 + 4: Regionalt arbejdssted

På denne side skal du via et Danmarkskort klikke dig ind på den region, du ønsker at søge job i.

Ønsker du at søge i flere regioner samtidigt, kan dette gøres efter dit første valg.


Side 5: Ønsker til arbejdstid, samt kost og logi

Der kan på denne side gives en uddybende kommentar til dine ønsker til arbejdstid, samt kost og logi. Ønsker du selv at forestå kost og logi, krydser du dette felt af og undlader at skrive kommentarer.

Side 6: Jobbeskrivelse

Du er nu kommet til den sidste side i oprettelsen. Her skal der skrives en overskrift på din annonce og en beskrivelse af dine jobønsker.
HUSK overskriften skal virke som appetitvækker. Gør den kort og præcis med et seriøst og rammende indhold.
Giv en grundig beskrivelse af dit drømmejob og de forventninger til dit fremtidige job.
OBS: Det er beviseligt, at de bedste jobopslag, får henvendelser fra de bedste arbejdspladser. Få evt. hjælp til opsætningen hos venner og bekendte.

Side 7: Godkendelse

Du vil nu få vist hele annoncen med dine personlige oplysninger og jobønsker.
Godkend annoncen og du er klar til at bruge Jobstafetten.

OBS !! Din annonce vil først være synlig på Jobstafetten efter en godkendelse hos en af de regionale Jobstafetten-kontorer.