Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Engageret driftsleder søges til svineproduktion

Om stillingen

Munklinde Multisite A/S søger en faglig og ledelsesmæssig stærk driftsleder til en større og spændende produktionsejendom med 1200 årssøer og salg af ca. 40.000 smågrise v/30kg. Stillingen omfatter daglig ledelse af produktionens fem kompetente og motiverede medarbejdere samt opretholdelse og udvikling af de nuværende produktionsresultater. Munklinde har gennem de seneste år gennemgået en positiv udvikling, både hvad angår opgradering af produktionsanlægget, bedriften og teamet. Vi søger derfor en kompetent driftsleder, som har viljen og lysten til at gå forrest i den forsatte positive udvikling af Munklinde Multisite.

 

Om selskabet

Munklinde Multisite A/S blev stiftet i 1996 efter multisite-princippet. So-ejendommen og klimastalden er beliggende meget tæt på hinanden, hvilket er med til at gøre dagligdagen effektiv. Anlægget har gennem de seneste år gennemgået en større modernisering i både sohold og klimastald. Munklinde ejes af DanPiglet A/S, som er moderselskab for en række produktionsselskaber inden for svineproduktion og omfatter syv produktionsenheder i Danmark. Virksomheden beskæftiger ca. 50 medarbejdere og har en årlig produktion på 273.000 smågrise. Du kommer til at indgå i et team bestående af syv driftsledere, hvor der vil være mulighed for faglig sparring. Desuden tilbydes der løbende lederudvikling af selskabets driftsledere.

 

Dine kompetencer

Vi søger en motiveret driftsleder, som besidder interesse og faglig erfaring indenfor sohold i større besætninger, og som har lysten og kompetencerne til at lede. Som person har du et positivt og udadvendt sind. Du er initiativrig og systematisk i din måde at gribe arbejdsopgaver an på. Som driftsleder i DanPiglet forventer vi, at du arbejder med i stalden, og du skal derfor have lyst til at være en del af den praktiske udførelse af dagligdagens opgaver. 

 

Det forventes derfor, at du formår:

·      at lede og motivere dine medarbejdere samt skabe et godt team.

·      at være dynamisk, resultatorienteret og kunne sætte dig i respekt på både et fagligt og personligt niveau.

·      at gå forrest i det daglige og praktiske arbejde samtidig med, at overblikket bevares.

·      at deltage i udarbejdelsen af strategiske linjer og mål sammen med produktionslederen

·      at optimere bedriftens produktivitet og indtjeningsgrundlag.

 

Du skal desuden kunne begå dig på engelsk, da flertallet af vores medarbejdere er af udenlandsk herkomst.

 

Vi tilbyder

Som en del af en tværfaglig organisation, der konstant er opmærksom på at være blandt de dygtigste i branchen, vil der for den rette person være mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du vil få direkte reference til produktionslederen, som vil sikre, at du får en kompetent sparring i forhold til dagligdagens udfordringer.

 

Er du interesseret?

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt produktionsleder Peter Goul på telefon 52 26 69 02 eller HR-chef Nadia Noes Johansen på 29 20 57 18. Fortrolighed respekteres. Ansøgningen sendes snarest muligt eller senest den 28. februar 2020 til nnj@danhatch.dk. Mærk venligst ansøgningen: ”Driftsleder”. Vi lægger vægt på, at du beskriver din motivation for at søge stillingen.

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 28.02.2020

Dit næste skridt


Fakta

Produktionstype Svin

Stillingstype Lederstilling: Driftsleder

Sprog Dansk, Engelsk

Arbejdssted 7441 Bording

Opslået 04.02.2020

Ansøgningsfrist 28.02.2020

Jobstart Snarest

CVR 13247439

Job ID 16673

Opret jobagent På baggrund af dette job