Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Skårup Fyn: Driftsleder søges til større mælkeproduktion

Brænder du for at lede mennesker, og har en solid kvægfaglighed, er her en sjælden karrieremulighed.


Jeg hedder Hans Christian Halmø, ejer af Dongsgaard, og søger efter en profil som kan indgå i et tæt samarbejde med mig, og hjælpe med at lede vores medarbejdere, i den daglige drift.


Jeg tilbyder

En spændende stilling, hvor du kommer med i et renoverings- og vækstprojekt, hvor vi udvider produktionen med en ny sengestald og flytter over i et nyt sæt foderfaciliteter. Slutmål 1.250 køer. Dongsgaard er en åben og dynamisk arbejdsplads, med fokus på kvalitetsarbejde og medarbejdere som er engagerede, ansvarlige og arbejder sammen som team. Her er ordnede arbejdsforhold, hvor der er tegnet overenskomst for alle medarbejdere.


Din arbejdsdag

Vil indeholde en stor andel opgaver med oplæring, motivering og strukturering af arbejdsdagen for et ungt medarbejderteam, af blandet nationalitet. Du vil få brug for dit solide kvægfaglige grundlag, dels til at tage de rette beslutninger, dels til at undervise og vejlede medarbejderne i deres arbejdsopgaver.


Arbejdsopgaverne koordineres i samspil med 4 teamledere med hvert sit ansvarsområde, og ejer. Du vil ikke være bundet af en masse faste daglige opgaver, men retter dit fokus på der, hvor udfordringerne opstår og behøver din handlings-orienterede indsats.


Arbejdsopgaver:

o  Ledelse af arbejdet i stalden

o  Formidle planer, faglighed og god stemning ved teammøder

o  Rekruttering af medarbejdere og elever

o  Oplæring af nyansatte

o  Medarbejder samtaler (MUS)

o  Samarbejde med vores rådgivere

o  EFK, Nøgletals overblik, styringslister


Reference

Emil, driftsleder i marken, udtaler: ´Der er altid gang i en masse spændende ting her på Dongsgaard. Vi har et godt mandskab og kan hurtigt rykke på en udfordring. Christian er god til at give ansvar fra sig, og meget lydhør for medarbejdernes gode ideer. Han er en tydelig chef som jeg altid ved, hvor jeg har´. 


Du vil opnå succes i stillingen, hvis du…

o  brænder for at arbejde med mennesker, for motivation og udvikling

o  kan få mennesker til at arbejde sammen i teamkultur

o  glædes ved at formidle din faglighed, og din ledelse

o  mestrer dansk i skrift og tale

o  engelsktalende på det praktiske plan

o  motiveres af at skabe gode resultater, i samspil med andre

o  har en god portion erfaring med malkekvæg.


Vil du vide mere stillingen?

Send din ansøgning her på hjemmesiden, klik på den grønne knap ”Ansøg”, og du er godt i gang.


Der afholdes løbende samtaler, hvorfor du opfordres til at indgive din ansøgning allerede i dag.


Yderligere information

Du er også velkommen til at ringe til Christian, mobil nr. 20261674. Alternativt vores driftsleder i marken, Emil Mortensen, mob. 91820591. Er linjen optaget, så send en SMS, hvorefter der ringes tilbage til dig snarest muligt.


Jobstart: Efter nærmere aftale.


Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: Snarest

Dit næste skridt


Fakta

Produktionstype Kvæg: Malkekvæg

Stillingstype Lederstilling: Driftsleder, Afd. leder

Arbejdstider Fuldtid

Sprog Dansk, Engelsk

Arbejdssted 5881 Skårup Fyn

Opslået 09.09.2020

Ansøgningsfrist Løbende samtale

Jobstart Snarest

Job ID 16988

Opret jobagent På baggrund af dette job