Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Driftsleder til Lundebjerggaard

Lundebjerggaard, i Niløse på Midtsjælland, søger en kompetent og dynamisk driftsleder til 1.000 ha moderne planteavl.


Ledelse af daglig drift og udvikling af virksomheden

Dit arbejde bliver daglig ledelse af og deltagelse i driften på Lundebjerggaard:

·      Planlægning af arbejdet på virksomheden

·      Ansvar for vedligeholdelse, samt dialog om udvikling af maskinpark

·      Personaleledelse af 2 traktorførere og 1-2 elever

·      Administrative opgaver

·      Udarbejdelse af sædskifte-, sprøjte- og gødningsplan i samarbejde med konsulent

·      Optimering og udnyttelse af ny teknologi, GPS, droner m.m.

·      Udvikling af virksomheden i samarbejde med ejere

·      Samarbejde om opgaver med Sorø St. Ladegård


Driftsmand med ledelseserfaring og flair for ny teknologi

Du er faglært landmand med overbygning som produktionsleder eller agrarøkonom. Du har viden om og interesse for planteproduktion og maskiner, og brænder for at udnytte den nyeste teknologiske udvikling. Du har erfaring med og er god til personalehåndtering og har øje for, at ledelse og et godt arbejdsmiljø er afgørende for at skabe resultater. Du har gode samarbejdsevner og lyst til, sammen med ejere og driftslederkollega på Sorø St. Ladegård, at være med til at udvikle virksomhederne via større areal, flere aktivitetsområder, udnyttelse af ny teknologi og synergier mellem 2 ejendomme.


Flot nyistandsat bolig – og mulighed for personlig udvikling

Vi tilbyder et spændende job med stor indflydelse på din egen dagligdag og virksomhedens udvikling. Ejer arbejder fuldtids udenfor virksomheden, men deltager aktivt med sparring om beslutninger. Der er mulighed for stor, nyistandsat bolig, bil, computer, telefon mv. samt personlig udvikling via deltagelse i Erfagrupper, ledernetværk og efteruddannelse. Vi lægger vægt på at være en god arbejdsplads med sociale og faglige aktiviteter for alle medarbejdere.


Sådan søger du stillingen

Ønsket jobstart 1. februar, eller når det er muligt for dig. Yderligere oplysninger hos Jens Jørgen Bay Simonsen, tlf. 20 33 58 82, eller HR-konsulent Tove Goldbeck Jensen, VKST, tlf. 20 11 18 02. Ansøgning og CV på link, senest 6. december.

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=1953&departmentId=18958&ProjectId=143650&MediaId=4619


Eller vælg "Søg stillingen"


Samtaler afholdes løbende.

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 06.12.2020

Dit næste skridt


Fakta

Produktionstype Planteavl (1000 hektar)

Stillingstype Lederstilling: Driftsleder

Økologisk bedrift Nej

Arbejdstider Fuldtid

Sprog Dansk

Bolig tilbydes Lejlighed/hus

Arbejdssted 4293 Dianalund

Opslået 24.11.2020

Ansøgningsfrist 06.12.2020

Jobstart 01.02.2021

Job ID 17085

Opret jobagent På baggrund af dette job