Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Landmand eller maskinfører, der går op i planteavl

For vores kunde, Lysgaard Maskinstation A/S, søger vi en dygtig landmand eller maskinfører med teoretisk og praktisk baggrund i landbruget.


Om Lysgaard Maskinstation A/S

Lysgaard Maskinstation A/S er en familievirksomhed med stærke værdier og solide rødder i landbrug og planteavl. Der er 10 faste medarbejdere, og op mod det dobbelte i spidsbelastningsperioder. Der er fokus på præcision, godt håndværk og faglig dygtighed. Morten og Trine Degn driver maskinstationen i anden generation, og forretningen er solid og velkonsolideret. Der er en stabil medarbejderstab, og for den rette person, vil der være udsigt til et godt og stabilt job.


Hvem er du?

Til at styrke markafdeling søges en landmand eller maskinfører, der har en stor faglig dygtighed og kunnen i planteavl og jordbearbejdning. Du kan med stor præcision og omhu føre en maskine uden at skade hverken, maskinen, mennesker, afgrøder, naturen, eller det gode omdømme. Når du arbejder, er det med samme omhu i den sidste plovfure som i den første. I stille perioder er du klar til at gå på værkstedet, og du har derfor en god indsigt i reparation og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner – måske som mekaniker.   

Det er nødvendigt at du har god erfaring med kørsel og vedligeholdelse af moderne landbrugsmaskiner, og at du har arbejdet i landbruget mindst 6 år efter endt uddannelse. Du har sandsynligvis erfaring med arbejde på større landbrug i USA, Australien eller lignende steder.


Hvad skal du arbejde med?

Jobbet består af alle opgaver inden for planteavl hen over sæsonen:

·       Kørsel med mejetærsker og høst af korn på konventionel og økologisk drift

·       Jordbearbejdning (pløje/harve mm.)

·       Kørsel med såmaskine

·       Kørsel med sprøjte

·       Køre kalk og tildele gødning

·       Kørsel med krogvogn og gummiged

·       Kørsel med bigballepresser

·       Vedligeholdelse af maskiner uden for sæsonen

·       Truckkørsel

·       Kan du køre lastbil med hænger er det en klar fordel

Fælles for opgaverne er, at du arbejder med et højt fagligt niveau. Derfor er det vigtigt at du har sans for detaljen, og sætter en ære i et stykke veludført kvalitets- og præcisionsarbejde. En del af opgaverne løses i teams, men der vil også være en række opgaver, som du kommer til at løse på egen hånd. Du har kørekort B, TM og gerne C1E og truck, samt sprøjtebevis.


Hvad skal få dig til at søge?

Du skal søge jobbet, hvis du kan håndtere opgaverne, og levere høj kvalitet til tiden. Du kan begå dig i en lille virksomhed med flad struktur og værdier som ordentlighed, ærlighed og præcision. Du ser dig selv som virksomheden ansigt udadtil, og du er derfor præsentabel og velsoigneret. Du kan beskrive dig selv som

·       Omhyggelig og med en stærk struktureringssans

·       Præcis og et ordensmenneske

·       Detaljeorienteret og kvalitetsbevidst

·       Selvstændig med et stærkt overblik i opgaveløsningen

·       Tålmodig og i godt humør, selv når der er travlt

·       Lærevillig og klar til at lytte

·       Har hjertet med


Hvad får du hos os?

Vi tilbyder et spændende job i en familieejet virksomhed med en stærk kultur og gode værdier. Omgangstonen er uformel og ligefrem, og der er meget kort kommandovej og flad struktur. Der er en høj grad af ejerskab og ansvarlighed, og alle medarbejdere er med i en ”vi” organisation. Jobbet er på 37 timer, og der må forventes overarbejde i højsæsonerne.


Løn efter kvalifikationer, og pensionsordning som en del af lønpakken.

Hvis du vil vide mere om jobbet: kontakt Stefan Skurup (93864536). Du kan læse mere om Lysgaard Maskinstation A/S på Facebook ved at søge på Lysgaard Maskinstation. Søg jobbet ved at klikke på linket. Vi ser frem til at se din ansøgning hurtigst muligt.

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: Snarest

Dit næste skridt


Fakta

Produktionstype Planteavl, Maskinstation: Landbrugsarbejde, Vedligehold

Stillingstype Medhjælper: Faglært landmand, Maskinfører

Økologisk bedrift Nej

Arbejdstider Fuldtid

Sprog Dansk

Arbejdssted 8800 Viborg

Opslået 19.02.2021

Ansøgningsfrist Løbende samtale

Jobstart Snarest

Job ID 17270

Opret jobagent På baggrund af dette job