Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Gunderslevholm Gods søger driftsleder til 960 ha planteavl

Stillingen som driftsleder ønskes besat, om muligt med tiltrædelse d. 1. juni 2021, men ellers efter nærmere aftale, idet vi gerne venter på den rette ansøger til stillingen.


Gunderslevholm Gods’ 1.926 ha produktive arealer består af 960 ha ager, 117 ha græsningsarealer, 725 ha skov og 41 ha bortforpagtninger. Hertil kommer 109 udlejningsboliger. Skoven passes af en skovfoged, som er fællesansat med Valdemarskilde Gods, og husene beskæftiger en tømrer med hjælpere.


Godskontoret yder administrativ støtte vedr. regnskab, fakturering, kontraktskrivning, lønindberetning osv. Ud over det primære ansvar for markbruget vil driftslederen efter aftale også få øvrige driftsopgaver og vil derfor indgå i Gunderslevholms funktionærgruppe.


Vi har for nylig gennemført et generationsskifte fra cand.agro. Claus de Neergaard til cand.jur. Christoffer de Neergaard, så Gunderslevholm er sikret i familiens eje i mange år fremover. Gunderslevholm har et højt aktivitetsniveau, og vi udfører mange opgaver med egne medarbejdere. Vi udvikler løbende ejendommen for at sikre langsigtet lønsomhed. Dette rummer mulighed for, at driftslederen kan påtage sig et videregående driftsmæssigt og strategisk ansvar for ejendommens fortsatte udvikling.


Vi søger en driftsleder med passion for og indgående erfaring med planteavl, som formår at skabe godt samarbejde baseret på fagligt veludført arbejde og veltilrettelagt arbejdsledelse, og som samtidig er omkostningsbevidst og har sans for optimering og effektivitet. Der stilles en stor og velistandsat tjenestebolig til rådighed. Driftslederen bliver funktionæransat med løn efter kvalifikationer.


Hvis du er interesseret i stillingen, men har noget, som du gerne vil have afklaret, inden du sender din ansøgning, kan du henvende dig til Claus (40 45 00 75/cn@gunderslevholm.dk) eller Christoffer (29 24 70 75/cjtdn@gunderslevholm.dk).


Ansøgning og CV samt relevant materiale skal sendes til cn@gunderslevholm.dk snarest og gerne inden d. 20. april 2021. Ansøgningen vil blive behandlet fuldt fortroligt. Samtaler vil blive holdt løbende og i takt med, at ansøgninger modtages.

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 20.04.2021

Dit næste skridt


Fakta

Produktionstype Planteavl (960 hektar), Skovbrug: Skovdrift (725 ha)

Stillingstype Lederstilling: Driftsleder

Økologisk bedrift Nej

Arbejdstider Fuldtid

Sprog Dansk

Bolig tilbydes Lejlighed/hus

Arbejdssted 4160 Herlufmagle

Opslået 05.04.2021

Ansøgningsfrist 20.04.2021

Jobstart 01.06.2021

Job ID 17373

Opret jobagent På baggrund af dette job