Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Ved Sørvad: Teamleder til farestalden

Brænder du for griseproduktion på højt niveau, og samarbejde i et dygtigt team?


Vi hedder Mette og Morten Bjerre, ejere af gården Gl. Refning, hvor til vi søger en dygtig profil, som sammen med et team på tre medarbejdere, vil tage ansvar for den daglige drift af farestalden. I det første år, står vi klar til at hjælpe dig godt i gang, med sparring og rådgivning fra Mette.

Vi tilbyder en dansk talende arbejdsplads med stor frihedsgrad, under ansvar. Alle dyr er i løsdrift, også farestalden.  På Gl. Refning sætter vi den nødvendige tid af til, at vi kan løse arbejdsopgaverne ordentligt første gang. Her er et roligt og stabilt arbejdsmiljø, hvor en stor andel af medarbejderne har været ansat i en længere årrække.  

Det er vigtigt at både vores medarbejdere og dyr trives, for det giver en sjovere arbejdsdag med fokus på
kvalitetsarbejde og medarbejdere som arbejder godt sammen. Det ligger til vores natur, at vi brænder for det gode håndværk og de bedste resultater. Vi motiveres af at forfølge et mål om, at vi på Gl. Refning vil opnå førstepladsen.

 

Vi er fleksibel indstillet overfor en ung families behov. Og vi medvirker gerne i, at vi bliver en part af din udvikling, til din karriereplan.

Reference
Hans, nuværende førstemand i farestalden, 12 år anciennitet, udtaler: ”Jeg har lært vildt mange ting her hos Mette og Morten. Det meget spændende, at arbejde med løsgående søer, også i farestalden. Mette og Morten er gode til at give ansvar fra sig, hvor jeg har fået tillid og vokset med opgaven. Vi er et godt hold af medarbejdere, som sætter pris på hinandens selskab og samarbejde”.

 

Din arbejdsdag
Vi står klar til at hjælpe dig godt i gang i stillingen. Du er den som har overblikket over hverdagens arbejdsopgaver i farestalden, for dig og dine to kollegaer. Når du er kommet godt i gang, vil din arbejdsdag indeholde opgaver med stort fokus på søer og smågrisenes trivsel og sundhed, herunder også oplæring, vejledning, motivering og strukturering af arbejdsdagen i farestalden.

Arbejdsopgaverne koordineres i samspil med Mette, og førstemanden i Løbe-drægtighed. Med særligt fokus på, at vores 3-ugers cyklus klapper og kører, som det gør når alt er velforberedt. 

Dine arbejdsopgaver:

  • Ledelse af det daglige arbejde i farestalden
  • Herunder også løbende vedligehold af staldens interiør 
  • Formidle planlægning, faglighed og god stemning i hverdagen
  • Oplæring af eventuelt kommende nyansatte
  • Samarbejde med vores rådgivere
  • Registeringer herunder medicinregnskab
  • Indgå i vagtplanen, hver 3 weekend.

Du har gode forudsætninger for succes i stillingen, hvis du…

  • brænder for dyrevelfærd og, at arbejde sammen i teamkultur
  • værdsætter respektabel, munter og hjælpsom omgangstone
  • motiveres af at skabe gode resultater, i samspil med andre
  • går foran i en forbedringskultur, hvor vi lærer af vores fejl og udvikler nyt
  • har et godt overblik og arbejder ansvarligt og loyalt
  • sætter pris på ryddelighed og orden
  • har nogen erfaring med søer og smågrise
  • ønsker et flerårigt samarbejde
  • mestrer dansk i skrift og tale.

Se også gerne vores Facebook profil: https://www.facebook.com/GL.Refning/photos/?ref=page_internal

Vil du vide mere stillingen?
Send din ansøgning, dit CV, og gerne også kopi af uddannelsesbevis og udtalelser, til os på mail mortenbjerre@glrefning.dk

Der afholdes løbende samtaler, hvorfor du opfordres til at indgive din ansøgning allerede i dag. Vi venter gerne på den rette medarbejder. 

 

Yderligere information:
Du er velkommen til at ringe til Morten, på mobil 4045 1033.

Er jeg optaget, så send venligst en SMS, hvorefter jeg vil ringe til dig op, snarest muligt.

 

 

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: Snarest

Dit næste skridt


Fakta

Produktionstype Svin: Farestald (1150 søer)

Stillingstype Medhjælper: Faglært landmand, Lederstilling: Fodermester, Afd. leder

Arbejdstider Fuldtid

Sprog Dansk

Weekendarbejde Hver 3. weekend

Bolig tilbydes Lejlighed/hus

Arbejdssted 7550 Sørvad

Opslået 22.07.2021

Ansøgningsfrist Løbende samtale

Jobstart Snarest

Job ID 17593

Opret jobagent På baggrund af dette job