Jobstafet Log ind

Jesper Tambour, Havmosegaard på Østlolland, søger en elev til svineproduktion med 1.060 søer og produktion af 8 kg’s grise. Produktionen foregår i en nyere stald med løsgående søer i kombineret løbe- og drægtighedsstald med en ædeboks pr. so, mælkeanlæg i farestalden og gode medarbejderfaciliteter.

Produktionsresultaterne er i top med 38 grise pr. årsso og vi arbejder hele tiden med optimering af resultater og økonomi i svineproduktionen og deltager i projekter med Seges og VKST. Vi er 4 faste medarbejdere og 2 Danske elever.

 

Oplæring i alle opgaver

Du kommer rundt i alle afdelinger og lærer at passe søer og pattegrise på højt niveau. Vi laver en plan for din oplæring, så vi sikrer at du får lært opgaverne korrekt, og at du hele tiden udvikler dig. Du vil få mulighed for at arbejde og lære om opgaverne i farestalden, løbe- og drægtighedsstalden. Vi blander selv vores foder, så du får også mulighed for at lære mere om fodring af grisene.

 

Lyst til at lære mere

Du er på vej i landmandsuddannelsen. Det er fint hvis du har erfaring, men det vigtigste er at du har lyst til at lære at passe grise. Du må gerne være aktiv og stille spørgsmål – både til hvorfor vi gør tingene som vi gør, og hvis der er noget du ikke har forstået. Du er en holdspiller og er god til at arbejde sammen i et team.

God medarbejderbolig

Vi lægger vægt på ordnede arbejdsforhold og arbejder 37 timer pr. uge, inkl. hver 3. weekend og helligdag. Jobstart 1. oktober, eller evt. tidligere. Mulighed for værelse med fælles køkken og bad i medarbejderhus tæt på arbejdspladsen. Vi har hele tiden 2 elever i stalden og 1 elev i marken, så der er gode muligheder for hyggeligt samvær.  Arbejdspladsen ligger på Østlolland, tæt på Nykøbing F., med mulighed for fritidsaktiviteter – og tæt på motorvejen til Sjælland.

 

 

Sådan søger du stillingen

Yderligere oplysninger hos Jesper på tlf. 4060 2183, eller HR-konsulent, VKST, Tove Goldbeck Jensen, tlf. 2011 1802. Ansøgning vedlagt CV sendes via dette link:

Lærerig elevplads i sohold - Ansøgningsskema (hr-manager.net)

Samtaler afholdes løbende.

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: Snarest

Dit næste skridt


Fakta

Produktionstype Svin: Farestald (1050 søer), Løbestald, Drægtighedsstald, Klimastald, Friland, Slagtesvin, Poltestald, Opformering, Avl

Sprog Dansk

Stillingstype Unge/Elever

Økologisk bedrift Nej

Arbejdstider Fuldtid

Weekendarbejde Hver 3. weekend

Bolig tilbydes Lejlighed/hus

Arbejdssted 4862 Guldborg

Opslået 29.04.2022

Ansøgningsfrist Løbende samtale

Jobstart 01.10.2022

Job ID 18244

Opret jobagent På baggrund af dette job