Jeg hedder Erik Høyer, er 36 år, og jeg søger en frisk person, der har lyst til at være en del af vores hold.
Lidt om os
Holdet består af jeg selv og en dansk medarbejder (24 år) på fuld tid. Derudover har vi en god weekendhjælp, og en ung mand med særlige behov, der kommer og hjælper to eftermiddage om ugen. Vi arbejder som et team, hvilket vil sige, at alle tager del i alle opgaver, lige fra malkning, til kalvepasning, til hegning. Der er arbejde hver anden weekend. Vi går efter at have en rar og hyggelig omgang med hinanden, hvor vi i vores pauser sætter pris på den gode samtale. Når vi er i stalden værdsætter vi effektivt arbejde, samt en arbejdsuge på 37 timer, inklusiv en ugentlig fridag. Overarbejde kan dog forekomme, især i forbindelse med slæt, det afspadserer vi primært. Arbejdsdagen er fordelt morgen og eftermiddag. Jeg starter selv i malkestalden om morgenen, og vi vil samarbejde om eftermiddagen. Har du lysten, sender vi dig gerne afsted i en erfagruppe efter eget valg, samt giver mulighed for at deltage i møder med rådgiverne.
Bolig
Vi har en lejlighed på 60 m2 til rådighed. Den ligger i den lokale landsby 4 km fra gården, hvor der også er en lille købmand, samt benzintank.
Produktionen
Produktionen er økologisk og består af 170 årskøer, inkl. fuld opdræt, samt 214 ha, der stort set bliver drevet af maskinstationen. Vi malker i en dobbelt 10’er malkegrav. Sidste års produktion har ligget på 9200 kg EKM. Vores ambition er 10.500 kg EKM inden for de næste to år. Denne stigning vil vi opnå gennem god dyrevelfærd og godt grovfoder. Vi går meget op i afgræsning, hvor vi vil sikre et godt og blivende optag hos køerne.
Jeg vil meget gerne høre fra dig hvis:
Vores adresse er:
Nykirkevej 4, 7173 Vonge
Jobstart
Vi har løbende samtaler, så tag endelig kontakt allerede i dag. Jobstart d. 1. september eller efter aftale.
Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren
Ansøgningsfrist: Snarest