Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Gisselfeld Klosters Landbrug søger Landbrugselev

Til Gisselfeld Klosters Landbrug søges med tiltrædelse inden foråret 2023 en dygtig landbrugselev, med stor interesse for planteavl og maskiner. Du skal være godt i gang med uddannelsen til landmand. Du kommer som elev til at indgå i vores faste landbrugsteam, bestående af i alt 4 medarbejdere.

 

Lidt om stillingen

Der vil i stillingen som landbrugselev være hovedvægt på topmoderne planteavl hvorfor din interesse, og fokus skal være, at kunne varetage og udvikle dine færdigheder inden for de forskellige maskinopgaver, herunder anvendelse af nye teknologier, som sammen med en grundlæggende indstilling til at udføre et godt håndværk skal sikre effektivitet og rettidighed overalt i driften. Der vil til stillingen som elev være faste arbejdsopgaver, derudover vil der også være tale om at du som elev kommer rundt på de fleste maskinopgaver. 

 

Der anvendes i den daglige drift nyere maskiner med den nyeste teknologi af mærket John Deere. 

 

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt, men også udfordrende job, som giver indsigt i driften på et af landets største godser. Godset drives efter moderne drift- og ledelsesprincipper, men også under hensynstagen til de historiske og naturmæssige værdier.
  • En stilling som med den rette indstilling, vil give dig mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for planteavl og bidrager dermed til at du bliver en dygtig planteavler.
  • Du bliver en del af et større hold med dygtige kollegaer, som sammen med den rette instruktion sikrer, at du effektivt kan varetage din funktioner - også på tværs af organisationen.
  • Ordnede ansættelsesforhold, løn mv, i henhold til overenskomst.
  • Mulighed for bolig   

Vi forventer, at du er 

  • Moden i forhold til din alder og er i besidelse af min. B-kørekort.
  • Positivt indstillet og har et godt humør - også i en travl hverdag. lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner.
  • Engageret og i bisiddelse af en udpræget ordenssans og har lysten og viljen til at tilegne dig ny viden.
  • Er indstillet på og finder det naturligt at holde orden på maskiner, værktøj og omgivelserne i øvrigt, så de fremstår præsentable.
  • At du sætter en ære i at levere et godt håndværk og et veludført arbejde.
  • Kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvar i forhold til dit uddannelsesniveau, men også indgå i og være en del af et hold. 

Vi forventer, at du har gennemført

  • Gennemført 1. hovedforløb 

Arbejdsopgaver

  • Kørsel med og vedligeholdelse af større landbrugs -og entreprenørmaskiner.
  • Drænopgaver
  • Drift af landbruget
  • Medvirke til driften af den samlede virksomhed

Tiltrædelse inden foråret 2023 (eller efter nærmere aftale)

 

Skriftlig ansøgning bedes stilet til kl@gisselfeld-kloster.dk snarest muligt, indeholdende relevante bilag. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler, til rette kandidat er fundet.

 

For evt. spørgsmål om stillingen kontakt K. Lundby, Gisselfeld Kloster på mobil nr. 4055 6053  

 

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 23.12.2022

Dit næste skridt


Fakta

Produktionstype Planteavl: Salgsafgrøder, Sukkerroer, Frøavl, Fremavl, Skovbrug: Skovdrift, Maskinstation: Landbrugsarbejde

Stillingstype Unge/Elever: EUX elev efter 1. hovedforløb, Elev efter 1. hovedforløb

Økologisk bedrift Nej

Arbejdstider Fuldtid

Bolig tilbydes Lejlighed/hus

Arbejdssted 4690 Haslev

Opslået 23.11.2022

Ansøgningsfrist 23.12.2022

Jobstart Snarest

Job ID 18626

Opret jobagent På baggrund af dette job