Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Driftsleder med ansvar for økologisk markbrug ved Præstø søges.

DLM driver over 5900 hektar landbrugsjord rundt om på Sjælland, og netop nu søger vi en driftsleder til vores sydlige økologiske afdeling, der udgøres af Oremandsgaard og Lekkende godser, med samlet set godt 800 hektar. Dit primære arbejdsområde vil være omkring Præstø.


DLM er en virksomhed, hvor ansvarlighed, tillid, præcision og kvalitet vægtes højt.️ Vi arbejder sammen som et samlet team, trods geografisk stor afstand mellem nogle af ejendommene. Vores medarbejdere har ansvar for egne opgaver, og vi har tillid til deres evner, hvilket ikke kun giver mulighed for faglig udvikling, men også personlig vækst.


Det vi søger i en driftsleder er:

  • Du er ansvarsbevidst og har forståelse for personalehåndtering samt daglig ledelse.
  • Du kan tænke selvstændigt og tage beslutninger på baggrund af faglig viden.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og være en del af et større team.
  • Du har interesse for den økologiske planteavl.
  • Du brænder for detaljen og det gode håndværk.

Som driftsleder vil du have ansvar for planlægning og tilsyn med afgrøder, stå for aktiv sparring med øvrige medarbejdere samt deltage i personaleledelse. Du vil få erfaring med moderne landbrug og tilegne dig ny faglig viden, samt have adgang til en højteknologisk maskinpark. De fleste afgrøder dyrkes på rækker og renholdes med kamera- og GPS baserede løsninger. På ejendommene dyrkes der på nuværende tidspunkt byg, ærter, raps, hamp, kløver- og græsfrø, samt roer og spinat.


Tom Ellerød er den overordnede ansvarshavende på vores økologiske bedrifter, hvorfor du som driftsleder vil arbejde i tæt relation med Tom og sammen planlægge driften. Som økologisk driftsleder vil du også indgå i ledergruppen, der både fungerer som faglige sparringspartnere, men som også altid står klar med gode råd og en hjælpende hånd.

 

Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning samt CV til info@dlm-as.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig!

*OBS. Adressen Billesøvej 3, 4600 Køge er DLM's hovedkontor, dit primære arbejdsområde vil være omkring Præstø. 

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: Snarest

Dit næste skridt


Fakta

Produktionstype Planteavl: Salgsafgrøder, Frøavl, Fremavl, Maskinstation: Landbrugsarbejde

Sprog Dansk

Stillingstype Lederstilling: Produktionsleder, Agrarøkonom, Driftsleder

Økologisk bedrift Ja

Arbejdstider Fuldtid

Bolig tilbydes Lejlighed/hus

Arbejdssted 4600 Køge

Opslået 07.11.2022

Ansøgningsfrist Løbende samtale

Jobstart Snarest

Job ID 18664

Opret jobagent På baggrund af dette job