Brænder du for at passe dyr, og har lyst til at være med i udviklingen af vores mælkeproduktion og ammetantesystem, hvor koen passer kalvene?
Vi søger en sparringspartner og kollega til mælkeproduktionen ved 6870 Ølgod med LELY robotter. Du vil referer til vores driftsleder, hvor i skal samarbejde om at skabe resultater.
Om os:
Kroghsminde har forskellige sammenhængende driftsgrene, der fordeler sig på henholdsvis mælk (200 årskøer) og kødproduktion (300 kødkvægskrydsninger), planteavl (ca. 900 ha.) samt energiproduktion fra biogas og vindmølle. I den samlede virksomhed er der et stort fokus på fremtidens fødevareproduktion herunder økologi og klima. Vi arbejder med dyr som en helt naturlig og nødvendig del af den fremtidige fødevareproduktion, og har du lyst at være en del af denne udvikling vil vi gerne have dig med ombord.
Vi lægger derudover stor vægt på ordentlighed i vores arbejde, samt trivsel og udvikling af personerne i og omkring virksomheden. Derfor er samfundskontakt også noget, som spiller en rolle med en del besøgende fordelt over året. Vi er, foruden de to ejere og dig, 7 fuldtidsansatte samt 3-8 høstmedhjælpere. Vi taler dansk i dagligdagen.
Lely robotterne tages i brug primo august, så der vil i den efterfølgende periode være lidt ombygning.
Hvad søger vi og hvilke faglige kompetencer er der fokus på?
Du skal have passion for kvægproduktion samt have lyst til arbejdet med økologi og udvikling af mælkeproduktion.
- Er resultatorienteret, så du får alle idéer ud i produktionen
- Kan håndtere DMS
- Have passion for arbejdet med dyr, og tør tænke anderledes
- Skal kunne læse, skrive og forstå dansk
- Faglig sparring for øvrige medarbejdere og være en holdspiller
- God til at arbejde selvstændigt
Hvad kan vi tilbyde:
- Stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og ansvarsområder efter interesse
- 37 timers arbejdsuge med arbejde hver 3 weekend
- Overenskomst
- Gode kollegaer
- Fleksibel og alsidig arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- At blive en del af en virksomhed, der tør og vil forandring i måden vi tænker og producerer på
- Bolig tæt på gården
Jobstart:
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Jobstart: 01/08/2025 - men vi venter gerne på den rette.
Ansøgningen sendes til: Kroghsmindeis@hotmail.com
For yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os
Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren
Ansøgningsfrist: Snarest