Er du praktisk anlagt, dansktalende og med flair for at køre moderne maskiner. Har du teknisk forståelse OG interesse i kvæg/slagtekalve, så er du potentielt kandidat til denne elevstilling!
We expect you to be able to speak, read, write and understand Danish, this is a mandatory requirement! Danish agricultural students will be preferred
Du bliver oplært i opsyn, sygdomsspotning og -behandling hos de store slagtekalve. Du bliver en del af teamet, der står for fodringen med Bobcat L95'ere og med tiden skal du også oplæres i at strø. Det foregår med en Fendt 724 S4 med en liftophængt Kuhn Primor 2060 strømaskine.
Teamet hos de store kalve, sørger desuden for flytning af kalvene fra startergården til slutfedergårdene med vores "kalvebus" aka Fendt 716 S4 m/10m kreaturvogn. 'Bussen' bruges også til flytning af hold internt på de forskellige adresser.
Der ud over skal du have teknisk forståelse, da du bliver oplært ift. gylleskrabere og foderanlæg; vi har strengsystemer, hvor kraftfoder fordeles rundt i de fleste stalde.
Af forefaldende opgaver kan nævnes afdække majsstak, skifte en vandkop, rep. foderanlæg, alm. ren- og vedligehold mm. Vi skal have opsat nye foderstrenge i de 2 nyrenoverede stalde på Gl. Østergaard og mange andre småopgaver ;)
Tag fat i Tina og hør mere! (kontaktinfo findes nederst)
Vores forventninger til dig:
Er i gang med landbrugsuddannelsen
Har et godt ”drive” og kan bidrage postivt til staldteamet
Du er nysgerrig, viser interesse, er observant og søger din læring
Trives med struktur og er god til at indarbejde rutiner
Er klar over at dyrenes trivsel afhænger af din indsats
At du bliver en vigtig del af teamet i staldene, hvor sygedage er yderst sjældne
At du hurtigt kan tage ansvar for de opgaver, du oplæres i
Kørekort B samt egen transport/bil
Om os; vi kan tilbyde:
Et ungt team med 4-5 elever ud af 8-9 ansatte + ejere/familien
Elevkontrakt og -løn efter gældende overenskomst
Ca. 37-38 timer/uge, weekendvagt hver 2. weekend; 2 fridage på hverdage i stedet
Der er vagt ca. hver 2. helligdag; dvs. i Jul, Nytår, Påske mv.
Bolig: Eget værelse i stor fælles lejlighed med andre elever, kan tilbydes
OBS: Kørekort B samt egen transport/bil er en nødvendighed!
Offentlig transport er IKKE en mulighed
Denne elevstilling skal genbesættes til Januar 2026, da vores nuværende elev skal på hovedforløb 2.
Ansøgningsfrist: Løbende samtaler - ring eller skriv til Tina :)
Ansættelsesdato: Januar 2026 (+/-) efter aftale med dig
Find os på www.laerepladsen.dk, hvor du kan se vores praktikpladsgodkendelser.
Se mere og følg os på Instagram: @gl_oestergaard
Vi ser frem til at høre fra dig!
Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren
Ansøgningsfrist: Snarest