Gå til hovedindholdet
Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Vi søger en fodermester til vores høns

Vi er 3. generation på Bøgballegård som er en moderne ægproduktion. Vi er i gang med at udvide til 70.000 frilands høns samt 70.000 skrabeægs høns. Det nye byggeri står færdig til august. Alt sammen på samme gård men med 2 pakkerum.

Vi er en familie gård som består af ejer Peter som er gift med Camilla og vores børn; William på 7, Valdemar på 4 og Vilde fra marts 2026.

Trivsel, en god hverdag og frihed under ansvar er en del af vores dna. Dyr og medarbejdere skal have det godt. Det er vigtigt at der er et godt arbejdsmiljø og fleksibilitet så livet ved siden af arbejdet også kan fungere.   

Vi bliver et team på 4 folk 😊 ved siden af hønsene har vi 28 hektar hønsefolde samt 15 hektar agerjord. Se evt. på vores facebookside – Bøgballe gård for at få et indblik i stedet.

 

Din stilling

Det vi søger, er en fodermester/min højre hånd, en der kan hjælpe med opsyn af dyrene i det daglige og hjælpe til, hvis der er en der skal have fri. Derudover vil der være små reparationer/vedligeholdelse samt tage evt. alarmer og have ansvaret for gården, hvis vi skal på ferie. Til daglig er der medarbejdere der klarer de mest rutinepræget arbejdsopgaver.

 

Start dato

Omkring 1. august 2026 eller efter aftale. Hønsene til den nye stald kommer midt august.

 

Arbejdstider

37 timer. Normalt vil timerne ligge mellem kl. 7 til 13. Der er lidt om aftenen når vi får leveret nye høns. Der skal de lægges i seng. Weekendarbejde bliver hver anden men det bliver kun alarmer og snak med medarbejdere som klare rutinearbejdet i weekenden. Det er også fleksibelt. Men det er nødvendigt at ejer eller du vil være til rådighed.

 

Løn

Løn efter kvalifikationer. Hvis du er engageret, motiveret, dygtig og passer det som var det er dit eget, er din løn selvfølgelig også herefter. 

 

Vores forventninger til dig.

Landmanduddannet (gerne produktionsleder men ikke et krav)

Vi forventer ikke kendskab til fjerkræ, men at du har lysten til at arbejde med dyr og mennesker. Så skal jeg nok få dig lært at passe høns.

En god tone og et smil er vigtig at alle kommer med.

Sprog - dansk og engelsk 

 

Bolig

Vi kan være behjælpelig med at finde bolig.

Har dette vagt din interesse, så send en ansøgning til mig, eller har du yderligere spørgsmål kan du ringe til nedenstående tlf. nummer. 

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: Snarest

Dit næste skridt


Fakta

Arbejdsområde

Høns

Stillingstype

Faglært landmand Fodermester Produktionsleder Afd. leder Driftsleder

Sprog

Dansk Engelsk

Arbejdstider

Fuldtid

Weekendarbejde

Hver 2. weekend

Bolig tilbydes

Værelse Lejlighed/hus

Arbejdssted 8740 Brædstrup

Opslået 17.04.2026

Ansøgningsfrist Løbende samtale

Jobstart 01.08.2026

Job ID 21079

Opret jobagent På baggrund af dette job