Gå til hovedindholdet
Jobstafet Log ind
keyboard_arrow_left Tilbage til søgningen

Dyrepasser til Agilents dyrehold på Sydsjælland

Vær med til at gøre en forskel

Hos Agilent inspirerer og understøtter vi opdagelser, der bidrager til en bedre livskvalitet verden over. Vi leverer instrumenter, tjenester, forbrugsstoffer, applikationer og ekspertise til laboratorier inden for life science, diagnostik og anvendt forskning. Vores arbejde hjælper kunder med at finde de svar og den indsigt, de har brug for, så de kan fortsætte med at forbedre verden omkring os.

 

Læs mere om Agilent på www.agilent.com.

 

Vi udvider og søger nye kolleger

Som følge af fortsat vækst åbner vi endnu en afdeling og søger derfor flere engagerede dyrepassere til vores dyrehold på Sydsjælland, både til ny men også eksisterende afdelinger.

 

Dyreholdet består primært af kaniner samt en mindre bestand af geder. Dyrene spiller en vigtig rolle i produktionen af antistoffer, som indgår i en række af Agilents produkter og blandt andet anvendes i forskning og diagnostik, herunder i arbejdet med at bekæmpe kræft.

 

Dine arbejdsopgaver

Som dyrepasser bliver du en vigtig del af teamet og får blandt andet ansvar for:

  • Daglig fodring og pasning af dyrene.
  • Rengøring og vedligeholdelse af stalde og inventar. Arbejdet indebærer tunge løft.
  • Produktion af antistoffer, herunder immunisering og blodtapning.
  • Avlsarbejde i mindre omfang.
  • Sikring af høj dyrevelfærd og overholdelse af gældende procedurer.

 

Arbejdstid og vagtordning

Stillingen er på 37 timer om ugen fordelt således:

  • Mandag til torsdag: 8 timer dagligt
  • Fredag: 5 timer

 

Du vil sammen med dine kolleger indgå i en vagtordning for weekender og helligdage.

 

Weekend- og helligdagsvagter fordeles ligeligt blandt medarbejderne, og der vil typisk være 8-12 uger mellem hver weekendvagt. Arbejdstid i weekender og på helligdage ligger ud over den ugentlige arbejdstid og aflønnes i henhold til gældende lokalaftale.

 

Ansættelsen er omfattet af Industriens Overenskomst.

 

Jobbet kræver at du har en af følgende uddannelser:

  • Dyrepasser
  • Landmand med speciale i husdyr
  • Veterinærsygeplejerske

eller har anden relevant erhvervserfaring med håndtering og pasning af dyr.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er omhyggelig og ansvarsbevidst.
  • Har en god ordenssans.
  • Trives med teamwork og har gode samarbejdsevner.
  • Er fleksibel og omstillingsparat.
  • Bidrager med et positivt humør.
  • Har interesse for dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
  • Behersker dansk flydende i både skrift og tale.

 

Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt job, hvor dyrevelfærd og arbejdsmiljø er højt prioriteret.
  • Gode løn- og pensionsforhold.
  • Stabile ansættelsesforhold i moderne faciliteter.
  • Dygtige og engagerede kolleger i et stærkt team.
  • Mulighed for at arbejde med produkter, der bidrager til forskning, diagnostik og behandling verden over.

Ansøgning

Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer derfor interesserede kandidater til at sende ansøgning og CV hurtigst muligt via vores online rekrutteringssystem. Link til ansøgning Dyrepasser til Agilents dyrehold på Sydsjælland.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Du bedes angive referencer med kontaktoplysninger.

 

Opret bruger eller log ind for at se
kontaktoplysninger på arbejdsgiveren

Opret gratis profil Log ind
Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 06.11.2026

Dit næste skridt


Fakta

Arbejdsområde

Geder

Stillingstype

Medarbejder

Arbejdssted 4700 Næstved

Opslået 23.10.2026

Ansøgningsfrist 06.11.2026

Jobstart Snarest

Job ID 21364

Opret jobagent På baggrund af dette job